Du er her:
Mottaker: NILS LUND
Datering:19. mars 1880
Sted: MÜNCHEN
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Herr boghandler Lund. Kristiania.
telegrafisk forespørgsel fra skuespildirektør Cetti i Trondhjem har jeg lovet ham eneret til på dansk isommer at spille «Et dukkehjem» i de svenske provinsbyer såfremt han straks til Dem indbetaler et honorar af 300 kroner. Da jeg tidligere har tilskrevet Dem om tre svenske theaterdirektører, som ligeledes ønsker at spille stykket i Sverig, og som måske allerede har indbetalt de stipulerede honorarer, så sender jeg Dem disse linjer for at gøre Dem opmærksom på at der ingensomhelst betænkelighed er ved at modtage denne indbetaling fra herr Cetti, såsom hans eneret kun gælder stykkets opførelse i det danske sprog i Sverig for det nævnte
 
 
tidsrum og ikke eneret til stykkets opførelse dersteds overhovedet. De tre omskrevne svenske theaterdirektører har kun anholdt om og erholdt almindelig medberettigelse hver for sig.
I begyndelsen af næste måned vilde De måske have den godhed at sende mig en anvisning på Bayerische Vereinsbank for det beløb, jeg da måtte have indestående hos Dem med fradrag af påløbne eller snart forudseelige udgifter. Jeg er spændt på at erfare om sporvejen og dampskibet «Dronningen» heller ikke iår giver noget udbytte.
Fra advokat Stang har jeg modtaget brev angående den Foght-Salicath’ske affære; jeg håber at denne sag vil blive bilagt i mindelighed. Salicaths tvetydige telegram var den oprindelige årsag til dette virvar.
Med de bedste hilsener tegner jeg mig
Deres venskabeligst forbundne
Henrik Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her